Denne tekst er en episk, kraftfuld og mytologisk sang, der henter sin inspiration direkte fra den nordiske mytologi. Den skildrer overgangen fra slagmarken til efterlivet i de dødes hal, Valhal. Sangen fanger det dramatiske øjeblik, hvor de faldne vikingekrigere hædres efter et blodigt slag. Oppe i Asgård sidder Odin i sine gyldne haller og følger med i krigernes mod på jorden. Da de tapperste krigere falder med ære, ar og sår, stiger deres sjæle op, anført af naturens og krigens tegn som omrejsende ravne og hylende ulve. Guderne – med Thor og Freja i spidsen – samles med mjødhornene hævet og åbner stolt portene til Valhal for at byde heltene velkommen. Sangen hylder den ultimative ære i den nordiske tro: At dø i kamp for at vinde en evig plads og et uendeligt måltid ved gudernes bord, mens hele hallen skælver i et mægtigt kor.